Ny lov om forretningshemmeligheder

Orientering nr. 14/2018

Løn og arbejdsforhold

8. juni 2018                                  

Ny lov om forretningshemmeligheder

Den nye love om forretningshemmeligheder træder i kraft 9. juni 2018.

Loven har til formål at beskytte fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse. Loven gennemfører EU-direktivet fra 2016 om forretningshemmeligheder.

Den nye lov om forretningshemmeligheder samler i vidt omfang den danske regulering på området. Loven omfatter bl.a. regler om, i hvilke tilfælde erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder udgør en lovlig henholdsvis en ulovlig handling. Den definerer, hvornår der er tale om lovlig og ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder, således at § 3 regulerer de lovlige og § 4 de ulovlige handlinger.

Definition af forretningshemmelighed

Som noget nyt i dansk ret giver loven en definition af selve begrebet forretningshemmelighed.  Begrebet forretningshemmelighed omfatter oplysninger, som opfylder tre kumulative krav:

  1. Oplysningerne skal være hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller sammensætning er almindeligt kendte blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.
  2. Skal have handelsværdi, fordi de er hemmelige.
  3. De er under de givne omstændigheder blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne.

Virksomheders handlingsmuligheder

Loven fastsætter rammerne for virksomheders brug af påbud og forbud som værn, hvis de mener, at ulovlige handlinger finder sted. Den nye lov giver også hjemmel til erstatning for krænkelser. Loven har undtagelsesbestemmelser, der skal sikre hensynet til arbejdstageres interesser samt til informations- og ytringsfrihed og til muligheden for at agere whistleblower.

Med den nye lov er der indført nye frister. Loven indfører f.eks. en seks-måneders-frist for søgsmål, hvis en arbejdsgiver f.eks. har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at arbejdsgiveren har tilstrækkelig grundlag for indgivelse af anmodningen.
For at undgå passivitet skal en arbejdsgiver inden søgsmålsfristerne efter loven udvise rettidig omhu i forhold til at forfølge sit krav. 

Whistleblower

Den nye lov forudsætter, at de almindelige principper om ytringsfrihed og pressefrihed er gældende. Påberåbelse af whistlebloweri kan således være en af de omstændigheder, der kan medføre, at en virksomhedes søgsmål om brud på forretningshemmelighed afvises af domstolene.

Ændring af markedsføringsloven

Loven ophæver markedsføringslovens § 23, men ikke markedsføringslovens § 3. Markedsføringslovens § 23 har beskyttet virksomheden mod, at nogen, som har et tilknytningsforhold til virksomheden, uretmæssigt erhverver, bruger eller videregiver erhvervshemmeligheder. Markedsføringsloven har en tre-års-regel, som heller ikke længere gælder med den nye lov. Dette dækkes nu af den nye lovs § 4, som skal beskytte virksomheder på stort set samme måde.
Det forudsættes efter loven, at markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik (der hidtil ofte har været anvendt af virksomheder sammen med markedsføringsloven § 23) fortsat kan anvendes over for ansatte i samspil med § 4 i loven om forretningshemmeligheder.

DMA anbefaler, at arbejdsgiver som minimum gør medarbejderne opmærksom på reglerne om forretningshemmeligheder senest i forbindelse med opsigelsen. Da det her er relevant at påminde medarbejderen om den viden, vedkommende har tilegnet sig i forbindelse med ansættelsen, som omhandler forretningshemmeligheder, ikke må anvendes eller videregives. Arbejdsgivere bør overveje om de vil indsætte en bestemmelse om tavshedspligt mv. i kontrakterne. Før dette gøres bør arbejdsgiver kontakte DMA, da der kan være begrænsninger i, hvad der må indsættes i overenskomstbestemte kontrakter. 

Henvendelse

Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til DMA på telefonnummer 33 97 40 00 eller e-mail dma@mediearbejdsgiverne.dk.

 

 


Materialer til download


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk