Orientering nr. 20 - om nyt Netstat

Orientering nr. 20/2015

Løn og arbejdsforhold

 17. september 2015

Orientering nr. 20  - om nyt Netstat

Dansk Arbejdsgiverforening har udviklet en ny og mere brugervenlig udgave af statistiksystemet Netstat. Det nye Netstat er lavet således, at vi (Danske Mediers Arbejdsgiverforening og vores medlemmer) har fået vores egen indgang, hvilket betyder at Netstat nu er tilpasset mediebranchens behov, og det vil derfor være nemmere at finde relevante oplysninger der vedrører netop jer.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening åbner i dag for et nyt og forbedret Netstat, hvor du har endnu flere muligheder for at finde løn- og fraværsstatistik, som er relevant for dig.

Netstat er det oplagte valg, når du skal finde markedslønnen for en ny medarbejder. Eller når du ønsker at sammenligne lønniveau eller sygefravær på din virksomhed med konkurrenternes.

På forsiden får du et hurtigt overblik over lønnen for særligt udvalgte arbejdsfunktioner, som du kan klikke på for at få mere information. Slå mine tal til og se straks om I lønner på niveau med konkurrenterne.

Du kan også søge efter lønnen for bestemte arbejdsfunktioner og stillingsbetegnelser efter eget valg. Eller vælge en af de anbefalede søgninger for at finde inspiration.

Netstat giver dig mulighed for at gemme søgninger til en anden gang og til at opsætte abonnementer, så du altid får de nyeste tal leveret i din indbakke.

Er du nysgerrig, så se en kort video om Netstat her http://player.vimeo.com/external/130756424.hd.mp4?s=bfba9d457af685851a7950c684c2730e&profile_id=119

Du vil også kunne finde den kønsopdelte lønstatistik, som virksomheden skal udlevere til medarbejderne 1 gang om året. Indberetningerne for 2014 er lagt ind, og du vil derfor allerede nu kunne gå ind og finde de relevante statistikker til fremlæggelse.

Derudover vil alle DMA’s orienteringer om statistik nu ligge inde i Netstat under publikationer, så de er nemmere at finde. Der vil du også kunne finde orienteringer om kønsopdelt lønstatistik, hvoraf bl.a. fremgår, at statistikken skal fremlægges for lønmodtagerside inden årets udgang.

Du finder Netstat ved at taste netstat.dk i din browser.

For at få adgang til det nye Netstat skal du kontakte Susanne Vestergaard på mail suv@mediearbejdsgiverne.dk.

Henvendelse
Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse kan rettes til Susanne Vestergaard, suv@mediearbejdsgiverne.dk eller Katja Holbech Mårtensen, khm@mediarbejdsgiverne.dk, telefon 3397 4259


Materialer til download


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk