Rammeaftale om musik til arbejdet

Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Orientering nr. 28/2011

Diverse

31. maj 2011

Rammeaftale om musik til arbejdet

KODA/GRAMEX og Dansk Arbejdsgiverforening har fornyet den gældende rammeaftale om vilkårene, når erhvervsvirksomheder stiller musik til rådighed for deres medarbejdere.
 
Aftalen er efter forhandlinger mellem parterne fornyet for kalenderårene 2011 og 2012.

Aftalen gælder for virksomheder, hvor musikken anvendes som underholdning for de ansatte medarbejdere.
Der skal betales vederlag, når der i en erhvervsvirksomhed afspilles musik, der kan aflyttes af mindst 40 ansatte samtidig, idet der i så fald er tale om offentlig fremførelse.

De nye satser er følgende:

2011:
KODA – kr. 33,17 pr. medarbejder pr. år
Gramex – kr. 24,86 pr. medarbejder pr. år

2012:
KODA – kr. 33,70 pr. medarbejder pr. år
Gramex – kr. 25,26 pr. medarbejder pr. år

Organisationer/virksomheder og KODA/Gramex kan indgå aftaler vedrørende anvendelse af musik som supplement eller alternativ til nærværende rammeaftale.
Henvendelser vedrørende denne orientering kan ske til dma@mediearbejdsgiverne.dk eller 3397 4000. 


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk