Formandens mundtlige beretning 2009-2010

Oprettelsesdato 29. oktober 2010

Afholdt af DMA's formand adm. dir. og chefredaktør Jens Bebe, Horsens Folkeblad, på generalforsamlingen onsdag 27. oktober 2010

Foreningsåret 2009/2010 har været et meget aktivt år for vores forening – ikke mindst på grund af overenskomstforhandlingerne. Jeg er i dag glad for, at vi kan se tilbage på en række gode resultater og et styrket sammenhold mellem foreningens medlemmer.

OK10  Forårets overenskomstforhandlinger var imødeset med stor spænding og vel også nogen frygt. Den økonomiske baggrund på landsplan for forhandlingerne var i hvert fald ikke til at tage fejl af:
• Kraftigt faldende bruttonationalprodukt
• Stor procentvis stigning i arbejdsløsheden
• Stort underskud på de offentlige finanser

Med andre ord: Den voldsomste økonomiske krise i efterkrigstiden.

Dagbladsbranchen er jo som bekendt absolut heller ikke gået fri af krisen. Tværtimod har de strukturelle udfordringer i branchen medvirket til at forstærke krisen i branchen. Forhandlingerne skulle dermed føres i lyset af
• Generelt faldende oplagstal
• Store fald i annonceindtægterne
• Et samlet fald i mediehusenes nettoomsætning
• Underskud hos 13 af i alt 24 mediehuse i 2008
• Et samlet underskud i mediehusene på over 400 mio. kr. i 2008.

Den økonomiske situation har samtidig medført strukturelle tilpasninger på stort set alle virksomheder i DMA i perioden fra 2008 og frem. Strukturelle tilpasninger, der udover nedskæringer på redaktionerne og de kommercielle områder bl.a. førte til lukningen af JP/Politikens Hus’ trykkeri i Viby ved udgangen af september 2009 og en væsentlig indskrænkning af medarbejderstaben i trykkerierne i Berlingske-koncernen i foråret 2009. Samtidig har vi set en bølge af omlægninger i distributionen i perioden op til overenskomstforhandlingerne.
I alle henseender en dramatisk kulisse for overenskomstforhandlingerne.

DMAs administration og Forhandlingsudvalget begyndte forberedelserne af forhandlingerne allerede i foråret 2009 med grundige drøftelser af behovet for ændringer på hvert enkelt overenskomstområde.

Drøftelserne mundede ud i fastlæggelsen af udkast til overenskomstkrav og forhandlingsdelegationer, som blev præsenteret for jer på et velbesøgt medlemsmøde i Pressens Hus den 6. januar i år.  Efter inddragelsen af jeres forslag, blev mandaterne endeligt fastlagt og forhandlingerne kunne begynde.

Lad det være sagt med det samme og før jeg kommer til de væsentligste resultater på de forskellige områder: Resultatet af årets forhandlinger er for alle overenskomster absolut tilfredsstillende på det økonomiske niveau. Det betyder, at virksomhedernes lønomkostninger kan holdes på et fornuftigt niveau i de kommende to år. Hertil kommer, at vi på budoverenskomsten for provinsen har fundet løsninger på en række udestående udfordringer.
Journalistoverenskomst  Lad os starte med journalisterne, hvor vi ligesom i 2007 endte med justeringer af satserne og få andre tilrettelser. De vigtigste ændringer i forliget er:
• Satsstigninger, der medfører omkostningsstigninger på 1,39 pct. over en to-årig periode, fordelt med 0,55 procent i 2010 og 0,84 procent i 2011
• Grundlovsdag bliver en hel fridag
• Nedsættelse af et udvalg, der skal se på journali-sternes efteruddannelse

Jeg håber og tror, at efteruddannelsesudvalget kan medvirke til, vi ved næste overenskomstforhandling kan få opblødt det nuværende og noget rigide system. Der er et stort behov for, at journalisternes efteruddannelse rettes mod et indhold, der også er relevant for virksomheden. Det er et arbejde, som vi vil prioritere i det nuværende foreningsår.

Det samlede resultat er som sagt tilfredsstillende på det økonomiske område, men jeg vil gerne indrømme, at vores ambitionsniveau var højere. Under overskriften ”Fleksibilitet, forenkling og øget tilstedeværelse” arbejdede delegationen hårdt for markante ændringer i overenskomsten. Lad mig blot nævne fem punkter, som vi desværre ikke fik igennem denne gang:

For det første ønskede vi større frihed til at lade journalisterne arbejde flermedielt og flerfunktionelt. I moderne mediehuse med flere udgivelser på flere platforme og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er det nødvendigt, at virksomheden har mulighed for at anvende medarbejdernes kompetencer på tværs af udgivelser og platforme.

For det andet ønskede vi en forenkling af skala-lønsystemet. Lad os dog få mulighed for at aftale og regulere lønningerne i henhold til medarbejderens kvalifikationer, akkurat som det er tilfældet på det øvrige arbejdsmarked.

For det tredje krævede vi mulighed for, at virk-somheden og medarbejderen kan aftale en jobløn, der dækker både løn, overarbejde og genetillæg. Det vil medføre en væsentlig forenkling og sikre en smidig lønudbetaling uden kontrolforanstaltninger.

For det fjerde ønskede vi en udvidelse af uge-normen på 37 timer, således at arbejdstiden kan beregnes over 3 måneder.

Og for det femte ønskede vi, at journalisterne arbejdede mere på redaktionerne gennem en begrænsning i ferie og orlovsperioder.
Det er fem krav, der alle har konkret og væsentlig betydning for virksomhedernes daglige drift. Og det er fem krav, som vi med al sandsynlighed vil vende tilbage til i 2012. Lad os håbe, at journalistforbundet til den tid er klar til at gå videre med disse emner.

Før jeg forlader journalistområdet og går til de øvrige overenskomstområder vil jeg gerne nævne den skelsættende og befriende klare kendelse om freelanceansættelse i Aller-koncernen, som blev afsagt midt i overenskomstforløbet. Kendelsen har stor betydning for mediehusene, idet Dansk Journalistforbund i en længere årrække har presset på for at få kollektive aftaler for freelancere.
Kendelsen fastslår utvetydigt, at konkurrencelo-ven forhindrer journalistforbundet i at kræve overens-komst for selvstændige erhvervsdrivende. Kendelsen fastslår endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt en freelancer er lønmodtager eller selvstændig, skal afgøres efter sædvanlige kriterier, herunder om freelanceren driver virksomhed med cvr-nummer, udsteder fakturaer, har flere kunder og skattemæssigt fratrækker firmaudgifter.
Der er tale om en markant afgørelse, som bør medføre, at også journalistforbundet nu må indse, at de ikke kan kræve kollektive aftaler for selvstændige freelancere.

Jeg skal kraftigt opfordre til, at I tager kontakt til DMA, hvis I bliver mødt med krav fra journalistforbundet om freelanceforhold.
Bude i Provinsen  Tilbage til overenskomstforhandlingerne. Som tidligere nævnt opnåede vi markante forbedringer i bud-overenskomsten for provinsen. I overskriftsform kan jeg nævne, at:
• Vi opnåede minimale stigninger i løn og genebe-talingen.
• Vi sikrede distributørerne mulighed for at doku-mentere, at ruterne kan gennemføres på den fastlagte tid til arbejdstakt 100, og at tidsforbruget kan rettes med 14 dages varsel.
• Vi fik indført en frist på 15 dage til at rette fejl i ansættelsesbeviser, hvilket hindrer, at virksomhederne skal betale op til 100.000 kr. i godtgørelse for en fejl i et ansættelsesbevis
• Og endelig sikrede vi, at kompetenceudviklings-fonden nedlægges, og at indbetalingerne i stedet bruges til at forhøje medarbejdernes pensioner. Samtidig fastholdes anciennitetskravet på ni måneder for at oppebære pension, mens det på andre områder nedsættes til tre måneder.

Vi har endvidere løst det problem om aflønningen af de unge bude, som jeg de sidste par år har fortalt jer om. De unge bude på 15 til 17 år skal fremover aflønnes med en mindsteløn som beregnes som en brøkdel af overenskomstens voksenløn. Ligeledes vil visse andre dele af overenskomsten også finde anvendelse på budenes ansættelsesforhold. Vi har hermed undgået eventuelle retssager og kan med sindsro imødegå mediesager om underbetaling, som blandt andet har ramt Forbrugerkontakt.

Efter overenskomstfornyelsen har DMAs administration orienteret provinsens distributører om ændringerne på tre møder i foråret.
Bude i hovedstaden  For så vidt angår budene i hovedstaden lykkedes det ikke denne gang at nå til enighed med LPSF, primært på grund af uenighed om, hvordan parterne skal undgå social dumping. Overenskomsten blev derfor fornyet med mæglingsforslaget, hvilket blandt andet medfører, at medarbejderne oppebærer en differentieret fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse efter 3, 6 eller 8 år.

Det grafiske område og HK Den Grafiske Overenskomst og funktionærover-enskomsten endte også  med at blive samlet op i mæg-lingsforslaget. Dette område blev taget som gidsel af HK/Privat med deres ultimative krav om afskaffelse af den såkaldte 50-procentsregel i funktionæroverenskom-sterne på DA-LO-området. Denne regel medfører, at 50 procent af funktionærerne skal være medlem af HK, før overenskomsten træder i kraft. HKs ultimative krav endte i sidste instans med, at HK efter langstrakte forhandlinger ikke kunne acceptere de løsninger, der var forhandlet om.

Forhandlingerne om den grafiske overenskomst og funktionæroverenskomsten foregår sammen med Grafisk Arbejdsgiverforening. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke GAs formand, Palle Rosendahl og GAs direktør, Lars Bram, for det gode samarbejde.

Også en tak til alle jer andre her i lokalet, der har medvirket under forhandlingerne. Det er et stort aktiv for vores forening, at I er villige til at stille op – også til de natlige forhandlinger. Uden jer ville resultatet utvivlsomt have været ringere og mere uhensigtsmæssig for virksomhederne.

Indblanding fra S og SF  Måske bliver de kommende overenskomstforhandlinger i 2012 nemmere. Med en ny regering fra S og SF kan vi jo se frem til, at den ugentlige arbejdstid hævet med 12 minutter pr dag til 38 timer ugentligt, allerede når vi indleder forhandlingerne….. Eller kan vi? Og hvad kommer det til at koste virksomhederne, at fagforeningerne skal hjælpe S og SF med at finde de 15 mia. kr., der svarer til de famøse 12 minutter? For ingen tror vel for alvor, at lønmodtagersiden har tænkt sig at betale hele gildet selv.

Alliancen mellem S, SF og fagforeningerne kan vise sig at være gift for den danske model på arbejdsmarkedet.

Indholdet af overenskomsterne fastlægges ved forhandlinger mellem overenskomstparterne – ikke ved trepartsforhandlinger, hvor regeringen sidder med ved bordet. Regeringen skal ikke blande sig i forhold, der er fastsat af parterne – hvad enten det drejer sig om løn, arbejdstid eller andre forhold i overenskomsterne.

Vi så resultatet af politikernes indblanding i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2008. Resultatet var langvarige strejker i syge og omsorgssektoren, fordi politikerne havde fremmanet helt uberettigede – og ufinansierede – forventninger hos lønmodtagerne.
Fagforeningernes svigt  Det er samtidigt uholdbart, at fagforeningerne løfter de krav, som allerede er drøftet og forsøgt løst under overenskomstforhandlingerne, ind i det politiske system. Tag f.eks. spørgsmålet om kædeansvar, som S, SF og fagforeningerne nu ønsker gennemført via lovgivning. Kædeansvaret vil medføre, at overenskomstdækkede virksomheder skal hæfte for, at underleverandører overholder overenskomsterne. Det spørgsmål drøftede overenskomstparterne under de netop overståede overenskomstforhandlinger. Og vi fandt forskellige løsninger i DA-fællesskabet, der passede til hvert vores område. Under overenskomsten for distributionen i provinsen har vi f.eks. nedsat det sorte udvalg, som jeg tidligere har omtalt.

Den danske model kan ikke holde til, at den ene overenskomstpart efter afslutningen på forhandlingerne kan få regeringen – uanset farve – til at lave bessermachen på overenskomstresultatet. Så bryder systemet sammen – det system, der i mere end 100 år har medført, at Danmark i dag er blandt de rigeste nationer i verden.

Heller ikke den siddende regering gør det let at være virksomhed i Danmark i dag. Manglen på en vækstdagsorden, manglen på arbejdsmarkedsreformer, der kan sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, samt den manglende kontrol med overforbruget i den offentlige sektor truer både det danske samfund og de danske virksomheder. Reformer på disse områder er forudsætningerne for både den fremtidige vækst i de private virksomheder og holdbare offentlige finanser på længere sigt. Og dermed også forudsætninger for det velfærdssamfund, som vi jo alle i større eller mindre grad bekender os til.

Jeg ved ikke, hvordan arbejdsmiljøet er i Folketinget, men for DMA og medlemsvirksomhederne er udfordringerne ikke blevet mindre i det forgangne år. Og det er fortsat i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø at udfordringerne er størst.

I det seneste år har vi været vidne til flere sager fra mediearbejdspladser i DMAs medlemskreds, hvor Arbejdstilsynet – efter vores opfattelse – overskrider sine beføjelser og krænker virksomhedernes retsstilling. Når det gælder psykisk arbejdsmiljø, har tilsynet systematisk forsøgt at skabe sig et udvidet råderum ved at udfordre ledelsesretten og dermed bryde gældende ret. Det er DMAs vurdering, at tilsynet træffer afgørelser på et grundlag, der ligger uden for arbejdsmiljølovens rammer.

I realiteten handler det om, at Arbejdstilsynet vil kunne afgøre, hvad der er god og dårlig ledelse. Og det siger sig selv, at fagbevægelsen ureflekteret er villig til at give tilsynet et sådant råderum.

I afgørelserne peger tilsynet på arbejdsmængde, tidspres og korte deadlines. En blanding af ”hastige forandringer”, ”økonomisk krise” og ”arbejde under deadlines” anses tilsyneladende for det rigtige miks, når ledelsesretten sættes under beskydning, og tilsynets råderum forsøges udvidet.
DMA har på vegne af virksomhederne udformet klager til Arbejdsmiljøklagenævnet. Parallelt har DMA udnyttet sagernes principielle aspekter til at rejse en fornyet drøftelse om håndhævelse af gældende ret – og respekt for ledelsesretten – overfor Arbejdstilsynets øverste ledelse.

Det store fokus på psykisk arbejdsmiljø på mediearbejdspladser betyder, at stort set alle redaktører og salgschefer mv. i særlig grad skal kunne svare for sig og håndtere et ganske komplekst juridisk område, hvis f.eks. tilsynet kommer på uanmeldt besøg.

Vigtigheden af at jeres ledere er klædt på til denne opgave understreges af, at Arbejdstilsynets sanktionsmuligheder er vidtrækkende. Tilsynet har beføjelse til at give såkaldte rådgivningspåbud, der er administrativt og økonomisk er dyre for virksomhederne. Det er ikke atypisk, at prisen ved disse påbud begynder ved kr. 100.000,-.

Derfor tilbyder DMAs arbejdsmiljøafdeling en særlig rådgivning, der er målrettet ledere af redaktioner og kommercielle arbejdspladser. Med rådgivningen følger også konkrete værktøjer til styrkelse af ledelsens position overfor de aktuelle angreb på ledelsesretten. I sin rådgivning trækker DMA bl.a. på en betydelig viden fra foreningens involvering i den central regulering af arbejdsmiljølovgivningen og i partssamarbejdet.

Lad mig derfor endnu en gang understrege, at det er af afgørende betydning, at vi fra virksomhederne inddrager DMA i sager om psykisk arbejdsmiljø. Både når Arbejdstilsynet og fagforeningerne er på banen. Og allerhelst allerede, når de er på vej på banen.

Det er perspektiverende for disse udfordringer, at Forebyggelsesfonden i det forgangne år fik etableret en pulje til forebyggelse af stress og psykisk nedslidning. Puljen omfattede bl.a. medieansatte, på trods af at det kan konstateres, at der ikke er saglig dokumentation for, at medieansatte er særlig truet af psykisk nedslidning.

Må jeg bruge denne anledning til at pege på yderligere et emne fra arbejdsmiljøområdet:
Vi har netop set en lovændring og en række nye bestemmelser om virksomhedernes opbygning af sikkerhedsorganisation, valg og rettigheder for sikkerhedsrepræsentanter mv. Nu hedder det i øvrigt arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljørepræsentanter mv.

De nye regler giver flere muligheder for en fleksibel organisering af arbejdsmiljøarbejdet, så det bedre matcher strukturen for en moderne medievirksomhed. Der gemmer sig også muligheder for at skabe rationaliseringer. Begge dele er der grund til at glæde sig over.
Brug anledningen til at give området et kritisk eftersyn og få arbejdsmiljøorganisationen tilpasset den aktuelle virksomhedsstruktur og medarbejderstab. Det giver besparelser, og frem for alt er det en unik mulighed for at sætte en ledelsesmæssig agenda.

DMA har været tidligt ude for at informere om de nye regler - og har gjort det grundigt. Hermed er der også skabt en mulighed for en offensiv tilgang, der giver os et fortrin overfor fagforeningerne i anvendelsen af de nye regler.

Før jeg slutter, vil jeg gerne sige tak til alle med-lemmer af bestyrelsen, forhandlingsudvalget, arbejdsmiljøudvalget samt konflikt- og hjælpefondsudvalget. Jeg er glad for, at vi i fællesskab og med godt humør står bag foreningens aktiviteter.

Jeg vil endvidere gerne benytte lejligheden til at takke et par personer, der udfører et uvurderligt stort stykke arbejde for foreningen.

Den første er Hans Peter Nissen, der er foreningens repræsentant i beregningsudvalget, der er et udvalg nedsat under budoverenskomsten for hovedstaden. Oven i sit øvrige arbejde som koncernlogistikdirektør i JP/Politikens Hus, og mens vi andre sover om natten, foretager Hans Peter prøveomdelinger og kontrolopmålinger i al slags vejr for at dokumentere over for forbundet, at budene ikke underbetales. Hertil kommer efterfølgende lange diskussioner med forbundets repræsentant om alt fra mørketillæg til tissepauser.
Det er et stort stykke og slidsomt arbejde, som du desværre får alt for lidt ros for i hverdagen. Det håber jeg, at vi har gjort lidt bod på nu.

Også en stor tak til Torben Dalby Larsen, der er foreningens repræsentant i DAs bestyrelse og forretningsudvalg. Jeg ved, at der sættes stor pris på din medvirken og store analytiske evner i både DMA og DA-fællesskabet.

Endelig vil jeg gerne takke medarbejderne og direktionen i foreningen for et godt og meget engageret stykke arbejde også gennem det seneste foreningsår. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.

Tak for ordet, og husk at I kan læse mere om foreningen i den skriftlige årsberetning. 


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk