DMA’s årsberetning for 2012/2013

Oprettelsesdato 4. april 2013

Danske Mediers Arbejdsgiverforening kom ud af 2012 i topform.

Antallet af medlemmer er steget, omend den samlede lønsum blandt medlemmerne har været faldende under den økonomiske krise. Bestyrelsen har godkendt et budgetoverslag for de kommende tre år, der for alle år viser et positiv resultat, ligesom det var tilfældet i 2012.

Foreningens medarbejdere har opbygget en høj kompetence på hele branchens område, uanset om der er tale om forhold vedrørende redaktioner, salgsafdelinger, trykkerier eller distribution, og uanset om spørgsmålene drejer sig om arbejdsret, personalejura, arbejdsmiljø eller uddannelse og kompetencer.

Resultaterne viser sig tydeligt i håndteringen af overenskomstfornyelsen i 2012, de vundne sager i alle instanser og foreningens forebyggende indsats for at undgå Arbejdstilsynets påbud på medlemsvirksomhederne.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening er dermed klar til at stå på egne ben, når den endelige fusion af foreningerne bag Danske Medier forhåbentlig finder sted i maj 2013. Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingen, at Danske Mediers Arbejdsgiverforening løsrives fra Danske Dagblades Forening/Danske Medier og står uden for fusionen som en selvstændig organisation.

Det gode samarbejde med Danske Medier vil selvfølgelig fortsætte på alle de områder, hvor der er fælles, faglige interesser, ligesom foreningerne fortsat vil samarbejde tæt på det administrative og tekniske plan.

Foreningen står fortsat stærkt i branchen og vil også gøre det i fremtiden, selvom der er mørke skyer på grund af den økonomiske krise i samfundet og de strukturelle udfordringer for branchen. Det er udfordringer, hvor Danske Mediers Arbejdsgiverforening er godt klædt på til bistå medlemsvirksomhederne med at levere løsninger til fremtidens medielandskab.

Overenskomstfornyelsen 2012

Overenskomstfornyelserne er en central opgave for DMA. Fastlæggelsen af de generelle løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne og de deraf følgende økonomiske, ledelsesmæssige og administrative omkostninger for virksomhederne er af afgørende betydning for medlemsvirksomhedernes konkurrenceevne, ikke mindst i den økonomiske og strukturelle krise, som medierne i disse år befinder sig i.
 
Under overenskomstfornyelserne inddrages en lang række repræsentanter fra virksomhederne i forhandlingsudvalg for de enkelte overenskomster. Disse repræsentanter yder et uvurderligt bidrag til foreningen, hvilket igen var tilfældet i 2012.
 
Generelt set blev forhandlingerne i 2012 gennemført uden den store dramatik og med beherskede, centrale lønomkostninger i aftalernes to-årige løbetid, hvilket er meget tilfredsstillende. Desværre blev forhandlingerne også afsluttet, uden at parterne kunne nå til enighed om større og nødvendige reformer i overenskomsterne på specielt det redaktionelle område.
 
Generelt

Det lykkedes DMA at indgå forlig på en stor del af overenskomstområderne. Desværre var det ikke muligt at få et forlig i stand med 3F om budoverenskomsten i Provinsen og Fællesoverenskomsten, hvorimod det denne gang lykkedes at afslutte forhandlingerne med HK/Privat – godt hjulpet på vej af, at HK/Privat havde opgivet deres ultimative krav om en fjernelse af 50-procentsreglen i Funktionæroverenskomsten.

I samtlige overenskomster stiger lønningerne med 216 kr. pr. måned pr. 1. marts 2012 og igen pr. 1. marts 2013 (svarende til 1,35 kr. pr. time). Genetillæg stiger med 1,4 pct. pr. 1. marts 2012 og 2013, og elever/praktikanters lønninger stiger med 2,25 pct. pr. 1. marts 2012 og 2013.
 
Overenskomstfornyelsen åbner endvidere mulighed for, at virksomhederne kan overgå fra papirdokumenter til elektroniske dokumenter, f.eks. ved udstedelse af ansættelsesbeviser, lønsedler og feriekort. Overenskomstfornyelsen åbner endelig mulighed for, at medarbejderne frit kan placere forældreorloven indtil 52 uger efter fødslen. Orloven skulle tidligere være placeret mellem uge 15 og uge 38.

Det redaktionelle område

På det redaktionelle område havde parterne allerede i efteråret 2011 aftalt et ændret forhandlingsforløb, der lagde op til opsplitning af forhandlingerne, således at hver overenskomst blev drøftet særskilt over en længere møderække.

Om end forhandlingsforløbet medfører en forøgelse af tidsforbruget for medlemsvirksomhedernes repræsentanter i forhandlingerne og ikke mindst for DMA’s administration, og selvom overenskomstfornyelsen i 2012 ikke medførte store gennembrud, har metoden vist sin berettigelse, idet parterne på de enkelte overenskomster fik mulighed for at gå endnu mere i dybden med drøftelserne om udfordringerne på det konkrete overenskomstområde. DMA forventer derfor, at forhandlingsforløbet – med visse tilpasninger – videreføres ved næste overenskomstfornyelse.

Som et nyt og meget positivt element i de redaktionelle overenskomster blev parterne enige om, at virksomheden og den enkelte medarbejder kan aftale, at lønnen også omfatter arbejde på genetidspunkter. Denne aftale er et godt eksempel på en tidssvarende genetidsbestemmelse, der både giver virksomhederne fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderne, nedsætter bureaukratiet og sikrer virksomhederne mod uforudsete udgifter.

Et andet positivt element på det redaktionelle område er, at virksomheden og tillidsrepræsentanten i overenskomstperioden lokalt kan aftale sig ud af overenskomstens regler om efteruddannelse. De lokale parter kan dermed skræddersy medarbejdernes efteruddannelse til behovene på den enkelte virksomhed og imødegå de uhensigtsmæssigheder, som den såkaldte Kalundborg-kendelse medfører.
 
Parterne har endvidere aftalt, at der nedsættes et udvalg, der skal undersøge mulighederne for en brancheaftale om efteruddannelse. Udvalgsarbejdet er desværre blevet forsinket, men vil blive startet op i foråret 2013 med en brugerundersøgelse om efteruddannelsesbehov og –forbrug samt ønsker hertil hos både journalister og medievirksomheder.

Det lykkedes endvidere at blive enige med Dansk Journalistforbund om en tilpasning af overenskomsten for Kristeligt Dagblad, som dels tilpasser vilkårene for opsigelse til branchenormen, dels omlægger en del af medarbejdernes ret til orlov til efteruddannelse.

Parterne blev endvidere enige om at igangsætte et udvalgsarbejde, der skal sikre en konkurrencedygtig timeløn for journalisterne på Jyllands-Posten. Udvalget har løbende holdt møder siden sommeren, og der er planlagt flere møder i foråret 2013.

LO-forbundene

På en række overenskomster med LO-forbundene blev det aftalt at indføre en omkostningsneutral seniorordning, hvor medarbejderen efter aftale med virksomheden fem år før pensionering kan gå på nedsat tid. Ordningen finansieres af en nedsættelse af den løbende pensionsindbetaling.

Endvidere forhøjes det ekstra pensionsbidrag under kvinders barselsorlov, og anciennitetskravet for at få sygeløn nedsættes med tre måneder. På områder med kompetencefonde bliver det pr. 1. januar 2013 muligt at opspare op til seks ugers kompetenceudvikling. De ældste uger skal bruges først, og ugerne kan ikke bruges ved opsigelse.
 
Funktionæroverenskomsten

Udover de ovenstående bestemmelser blev parterne enige om at skabe mulighed for, at virksomhederne kan søge om tilskud fra kompetenceudviklingsfonden til uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring. Tilskud forudsætter, at virksomhederne og medarbejderne er enige om projektet.

Den Grafiske Overenskomst

På Den Grafiske Overenskomst får virksomhederne mulighed for at indgå aftaler med tillidsrepræsentanten, der supplerer eller afviger fra overenskomstens arbejdstidsregler. Der indføres nye regler for tillidsrepræsentanterne, som bl.a. bedst muligt skal orienteres om tiltrædelser og afskedigelser. Tillidsrepræsentanterne får generelt bedre vilkår. Endvidere vil parterne skabe mulighed for uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring.

Budoverenskomsterne

På Budoverenskomsten for Hovedstaden blev parterne bl.a. enige om dels at give ansatte bude fortrinsret til distrikter, hvor det er hensigtsmæssigt for virksomhedens drift, dels at indføre større gennemsigtighed om distributørernes eventuelle brug af underdistributører.

Arbejdsmiljøområdet

Den såkaldte 2020-plan på arbejdsmiljøområdet har et bredt flertal bag sig i Folketinget. Efter planen skal problemer med bl.a. løft i det fysiske arbejdsmiljø reduceres og det psykiske arbejdsmiljø i sit hele skal forbedres. Planen førte til en række initiativer i 2012. I den forbindelse har Danske Mediers Arbejdsgiverforening placeret sig centralt i arbejdet for at opnå størst mulig indflydelse for branchen.

Varm luft og kolde facts

2020-planenens overordnede mål er luftige. Et realitets-tjek af planen rejser flere spørgsmål end svar: Hvor omfattende er de problemer der skal løses? Hvordan måler man dem?

Der er ikke klare svar. Faktum er imidlertid, at planen er en anledning for bl.a. fagforeningerne til at problematisere arbejdsmiljøforholdene og samtidig kræve øget regulering af virksomhederne på området.

Psykisk arbejdsmiljø

Da regeringen forsøgte sig med trepartsforhandlinger i foråret 2012, havde fagbevægelsen udset arbejdsmiljøområdet, som et af de emner, der skulle indgå. Med et snuptag kunne flere af 2020-planens mål omgøres til noget mere konkret.

Til fagbevægelsens skuffelse brød trepartsforhandlingerne sammen – og med dem lukkede en oplagt mulighed for indflydelse på arbejdsmiljøområdet.

Fagbevægelsens skuffelse blev bragt videre til beskæftigelsesministeren, og allerede i sensommeren 2012 lå et lovforslag klar fra ministeren om en stramning vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Lovforslaget er på forhånd sikret flertal i Folketinget og forventes vedtaget i foråret 2013.

Lovændringen angår arbejdsmiljølovens paragraf 1, der helt grundlæggende beskriver lovens formål. Med ændringen sidestilles psykisk arbejdsmiljø fuldt og helt med fysisk arbejdsmiljø.

Ændringen kan forekomme nørdet og ubetydelig, men har den konsekvens, at Arbejdstilsynets muligheder styrkes for at gribe ind og sanktionere i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

I princippet kan Arbejdstilsynet hermed give en afgørelse om problemer med stress som følge af stramme deadlines, der er lige så omfattende som en afgørelse i forbindelse med en farlig maskine, hvor ansatte kan miste arme og hænder.

Det er en proportionsforvrængning af værste slags. Hvor objektive kriterier gør sig gældende ved en farlig maskine, er stressforhold anderledes og subjektivt begrundet. Desuden er psykisk arbejdsmiljø i sit hele svært at afgrænse til arbejdspladsen.

Derfor er der grund til at frygte Arbejdstilsynets nye sanktioner i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø.

Tilsynet har en forkærlighed for kontrol af mediebranchen – måske fordi man i myndigheden mener, at deadlines, arbejdsmængde og tidspres nødvendigvis indebærer problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Men indtil videre har Arbejdstilsynet dog været noget uskarp i vurdering af det psykiske arbejdsmiljø på mediearbejdspladser.

Det er der kommet en række problemer ud af. Og det er både dyrt og tidskrævende for medievirksomhederne.

Regler haves – forenkling søges

Når tilsynet skal vurdere det psykiske arbejdsmiljø i mediebranchen, sker der meget ofte en regulær indblanding i retten til at lede og fordele arbejdet. Så bliver resultatet ikke en sanktion om psykisk arbejdsmiljø, men en afgørelse om dårlig ledelse. Det er ikke i orden.

Sagerne påklages af Danske Mediers Arbejdsgiverforening på vegne af virksomhederne. Det er omfattede sagsforløb, der dog indtil videre har fået et fornuftigt udkomme for virksomhederne og branchen. Men selvom en klagesag nok vindes, fører den som regel blot til genbesøg fra Arbejdstilsynet. Samlet er sagerne omkostningstunge for virksomhederne, og tidskrævende – uanset resultatets udfald.

Presset på medievirksomheder vil forventeligt øges på dette område som følge af den aktuelle lovændring. Sidestillingen mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø i loven ændrer på ingen måde ved, at ledelsesretten sættes under pres. Tværtimod. Lovændringen vil antageligt føre til, at Arbejdstilsynet forstærker sin tilsynsaktivitet på medievirksomhederne.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening tilbyder særlig rådgivning og konkrete redskaber til virksomhedernes ledelse til håndtering af disse udfordringer. Det er der flere, der benytter sig af, hvilket er godt for den enkelte virksomhed og for branchen. Der kan ikke opfordres nok til at benytte sig af redskaberne og rådgivningen fra DMA på dette punkt.

Ikke alene kan virksomhederne undgå særdeles omkostningstunge påbud. Det er også en måde at styrke den lokale ledelses position i retten til at lede og fordele arbejdet. Og endelig har det vist sig som et værdifuldt signal overfor Arbejdstilsynet, at den medievirksomhed, som tilsynet kontrollerer, har modtaget rådgivning fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Det reducerer tilsynets mulighed for at anbringe en sag. Samtidig gør det mærkbart indtryk på Arbejdstilsynet, at der fra arbejdsgiverside er et modsvar i virksomhederne, som generelt gør det vanskeligere for tilsynet at øge sit råderum.

Distribution – mens vi venter på paradigmet

Regulering af løft har især betydning for distributionsområdet. Grundlaget er et sammensurium af partsaftaler, en intern instruks fra Arbejdstilsynet og praksis anvist ved afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.

Et egentligt paradigme for hvor mange kilo et bud må løfte ad gangen – og hvor ofte – findes imidlertid ikke. Endnu.

Regulering af løft har i flere år været under opbrud. Gennem afgørelser på virksomheder har Arbejdstilsynet forsøgt at fastlægge et egentligt nyt paradigme med vægtgrænser i kombination af frekvens og varighed af løft.

Resultatet kan desværre meget let blive en mere stram regulering, der vil kunne fordyre omkostningerne ved distribution.

Også på medlemsvirksomhederne har der i 2012 været sager. Sagerne er påklaget i lighed med en mængde sager fra andre brancher.

I regi af Dansk Arbejdsgiverforening deltager Danske Mediers Arbejdsgiverforening aktivt i et samlet tiltag for at gå i mod et egentligt nyt og mere stramt paradigme på området.

Partssamarbejdet styrker branchen og skaber fordele for virksomhederne

En aktiv deltagelse – og stærke alliancer - i partssamarbejdet er afgørende for, at Danske Mediers Arbejdsgiverforening kan fremme branchens interesser optimalt og danne fodfæste for en enkel og retvisende rådgivning til virksomhederne.
Derfor har Danske Mediers Arbejdsgiverforening også i 2012 været centralt placeret i DA på arbejdsmiljøområdet, herunder deltaget i regeludvalg overfor Arbejdstilsyn og fagforeninger samt indgået i arbejdet i det nationale arbejdsmiljøråd og i Erhvervssygdomsudvalget.

Også i det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd er Danske Mediers Arbejdsgiverforening centralt placeret. Her har Dansk Journalistforbund også i 2012 valgt at stå uden for deltagelse og undladt at medvirke i arbejdet.

Grafisk Branchearbejdsmiljøråd hviler i øvrigt på et velfungerende samarbejde mellem parterne, der muliggør en smidig interessevaretagelse i vejledning til branchen gennem bl.a. magasin, kampagner og gå-hjem-møder.

Via rådets forretningsudvalg har Danske Mediers Arbejdsgiverforening således medvirket til gennemførelse af en kendskabsundersøgelse, der meget overbevisende giver et billede af, at rådets magasin – som i en let tilgængelig form anviser eksempler til virksomhederne på parternes fælles anbefalinger på arbejdsmiljøområdet – er et godt udgangspunkt for lokale løsninger.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening har den ledende rolle i rådets informationsarbejde, herunder magasinudgivelse.

Ydre miljø

Da regeringen i 2012 barslede med lovforslag om afgift på reklametryksager stod det hurtig klart, at ordningen ville komme til at indeholde en afgiftsrabat ved brug af EU’s miljømærke Blomsten.

EU’s miljømærke Blomsten er ikke ret kendt i Danmark, og Blomsten blev først en realitet for avisrotationstryk efter vedtagelse i kommissionen i løbet af 2012.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening har samarbejdet tæt med Danske Medier og Pressens Fællesindkøb for at varetage branchens interesser undervejs i det lovforberedende arbejde om afgiften.

Ret hurtigt efter kriterievedtagelse for Blomsten tog Danske Mediers Arbejdsgiverforening kontakt til den danske certificerende myndighed og har i samarbejde med myndigheden banet vej for en ordning – ”Mediernes fælles standard”. Med ordningen får virksomhederne mulighed for er en enkel og besparende håndtering af Blomsten i forbindelse med avisrotationstryk.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Danske Medier og Pressens Fællesindkøb har i begyndelsen af 2013 i fællesskab holdt et velbesøgt medlemsmøde om emnet.

Uddannelses- og efteruddannelsesområdet

Efter overenskomstfornyelsen i 2012 satte Danske Mediers Arbejdsgiverforening sig i spidsen for en samordning og forenkling af en række bestemmelser om efteruddannelse på funktionærområdet. Målet er at styrke virksomhedernes adgang til anvendelse af fondsmidler øremærket efteruddannelse samt at forenkle adgangen til relevante arbejdsmarkedsuddannelser.

Således har Danske Mediers Arbejdsgiverforening etableret et arbejdsudvalg under bestyrelsen for kompetenceudviklingsfonden mellem HK/Privat og DMA. Hermed er der givet adgang for tilskud fra fonden til virksomhederne til kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning.

Samtidig har Danske Mediers Arbejdsgiverforening indbudt HK/Privat til en række drøftelser om samlet anvendelse af fonde etableret mellem parterne til uddannelsesformål. Målet for Danske Mediers Arbejdsgiverforening er at bane vej for virksomhederne til udbytterig anvendelse af bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne på en for virksomhederne så omkostningsneutral måde som mulig.

Samlet skal disse initiativer øge virksomhedernes adgang til målrettet kompetenceudvikling på områder, hvor produkt, digitale løsninger, salg og annoncer kan styrkes målrettet og strategisk i samspil med kvalifikationsløft for de ansatte.

Hermed kommer de midler, virksomhederne via overenskomsten er forpligtet til at indbetale til efteruddannelsesformål, ud at arbejde til gavn for virksomhederne og medarbejderne igen.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening har samtidig skabt mulighed for, at virksomhederne kan trække på konsulentbistand i foreningen til støtte for ledelsen. Det gælder støtte i hele eller dele af indsatsen, herunder anvendelse af konkrete redskaber til f.eks. kompetenceafklaring, men f.eks. også adgang til etablering af ”skræddersyede” arbejdsmarkedsuddannelser mv.

Kurser og netværk

I 2012 har Danske Mediers Arbejdsgiverforening vedligeholdt og udviklet kurser for medlemsvirksomhederne indenfor ansættelsesretlige emner. For at øge adgang og tilgængelighed har Danske Mediers Arbejdsgiverforening udbudt kursuser både på Sjælland og i Jylland.

I 2012 tog Danske Mediers Arbejdsgiverforening også for alvor fat med aktiviteter i Mediernes HR Netværk. Med netværket dannes afsæt for erfaringsudveksling om ny viden for ledere i virksomhederne, der arbejder med HR og HR’s bidrag til virksomhedernes udvikling på forskellige vis. Netværket mødes 3-4 gange årligt.

Endelig har Danske Mediers Arbejdsgiverforening taget initiativ til en ERFA-kreds for løn- og personaleadministrative medarbejdere. ERFA-kredsen tager fat på arbejdet i 2013 med 1-2 årlige møder for på tværs af virksomhederne at udveksle fælles udfordringer i forståelse af overenskomsternes bestemmelser, praktisk håndtering af løn, ansættelseskontrakter, statistik, indberetninger mv.

Tilgangen vil være løsningsorienteret, og ERFA-kredsen vil f.eks. kunne udveksle erfaringer, formulere krav og gå i dialog med udbydere af lønsystemer eller adressere ideer til brug for Danske Mediers Arbejdsgiverforenings arbejde.

Partssamarbejdet om uddannelse og efteruddannelse

Danske Mediers Arbejdsgiverforening indgår fortsat aktivt i en vifte af råd og udvalg, der behandler regelændringer, holder kontakt til Undervisningsministeriet, overvåger og efterspørger udbud fra de tekniske skoler og meget andet. Samarbejdet med de øvrige parter på det grafiske område og kredsen af øvrige arbejdsgiverorganisationer på DA’s område er velfungerende og udbytterig.

Særligt prioriteres poster i partssamarbejdet, hvor mediernes agenda kan tegnes mest tydeligt. Således også i 2012 hvor et arbejde med det store udbud af arbejdsmarkedsuddannelser har fundet sted i regi af efteruddannelsesudvalget for handel, administration, kommunikation og ledelse.


Materialer til download

Læs mere om

  1. DMA

Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk