Rusland: Mange grunde til, at injuriereformen ikke beskytter ytringsfriheden

Oprettelsesdato 9. december 2011

Pressefrihedsorganisationen Article 19 er bekymrede for den nye reform

De seneste tilføjelser til Ruslands injurielovgivning – som inkluderer delvis afkriminalisering af krænkelser og fornærmelser – vil ikke forbedre situationen for journalister og medierne i landet.

Det mener pressefrihedsorganisationen Article 19, der også i adskillige andre tilfælde har udtrykt bekymring for autoriteternes misbrug og vilkårlige brug af disse bestemmelser til at undertrykke kritik og hindre undersøgende journalistik i Rusland.

”Reformen af Ruslands injurielovgivning var nødvendig og havde været ventet længe.
Desværre forbedrer de lovgivningsmæssige ændringer vedtaget af the State Duma ikke situationen generelt og vil hverken forbedre retten til ytringsfrihed eller mediefrihed i Rusland”, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

17. november 2011 ophævede det russiske parlament, Dumaen, paragraf 129 og 130 i the Criminal Code, hvilket muliggjorde kriminalisering af injurier og fornærmelser. Paragraf 129 og 130 levede ikke op til den internationale standard for retten til ytringsfrihed. Oveni at tillade strafansvar for injurier med domme som fængsling, strafarbejde og høje kriminelle bøder, gav paragrafferne også mulighed for forhøjet ansvar overfor injurierende udtalelser i medierne.

Article 19 mener, at på trods af tilføjelserne, beholder staten sin magt til at kontrollere udtalelser ved at indføre et administrativt ansvar over for krænkelser og fornærmelser.

”De nye bestemmelser in the Code of Administrative Offenses er lige så farlige, som de ophævede bestemmelser i the Criminal Code og lige så vage og muliggør barske administrative sanktioner”, skriver organisationen.

Article 19’s mangeårige bekymring deles af andre organisationer. I 2006 for eksempel kritiserede the Parliamental Assembly of the Council of Europe (PACE) det høje antal injuriesager mod journalister i Rusland. Ifølge en PACE rapport var der anlagt op til mellem 8 og 10.000 sager om året mod journalister og mediehuse for injurier og lignende.

Derudover fandt the European Court of Human Rights uophørligt, at russiske dommere ikke var i stand til at balancere retten til ytringsfrihed med retten til et godt omdømme og ignorerede etableret international standard og værn for retten til ytringsfrihed ved anvendelse af injurielovgivning.

Læs mere på: http://www.article19.org/resources.php/resource/2882/en/russia:-six-reasons-why-the-defamination-reform-fails-to-protect-freedom-of-expression

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk