Det engelske magasin for journalister Press Gazette har lavet en liste over de ti vigtigste forandringer, der er sket for journalister over de seneste ti år: 1) Fra lektion til konversation. Nu er læserne i højere grad involveret. 2) Amatørerne kommer. Mediehusene konkurrerer ikke længere kun med hinanden men også med sine læsere og andre ’amatør-aktører’. 3) Alle er distributører. Tidligere har distributionen af nyheder ikke været journalisternes felt. Det er det i stigende grad blevet internettet. 4) Målbarhed. Mest læste, mest kommenterede. Alt kan efterhånden måles. 5) Hyperlokalt, international. Alt er lige tilgængeligt via internettet. 6) Multimedie. Hvad enten det er pennen, mikrofonen eller kameraet, skal journalisten kunne anvende det hele. 7) RSS. ’Really Simple Syndication’ er en af de mest undervurderede innovationer inden for journalistikken. 8) Kort. 2008 er året, hvor kortjournalistikken bliver seriøs, for at læserne kan lokalisere nyheden. 9) Databaser. Det største uudnyttede potentiale inden for webjournalistik er statistiske databaser over fx hussalg og kriminalitet. 10) Bare et klik væk. Journalister kan linke direkte til fuldstændige dokumenter og rapporter. Læs mere på: http://www.pressgazette.co.uk