Online-direktør Mette Bove-Nielsen stopper i Berlingske Media

Oprettelsesdato 3. september 2010

1. december indtræder hun som medejer i sin ægtefælles virksomhed, Forlaget Libris A/S

Efter 15 år i Berlingske-huset stopper direktør for forretningsudvikling Mette Bove-Nielsen ved udgangen af november i år.

"Berlingske har været en fantastisk arbejdsplads for mig, og jeg har lært utroligt meget af at være en del af "Huset". Jeg vil helt sikket komme til at savne rigtig mange af mine kolleger både i og udenfor Berlingske," siger hun i en pressemeddelelse.
 
Mette Bove-Nielsen har valgt at blive selvstændig og kaste sig ud i digitalisering af forlagsbranchen. Den 1. december indtræder Mette som medejer i sin ægtefælles virksomhed, Forlaget Libris A/S, hvor Mette overtager ansvaret for forretningsudvikling og digitalisering.

Koncernchef Lisbeth Knudsen beklager Mette Bove-Nielsens afgang og siger:

"Mette har i Berlingske Medias koncernledelse i de senere år i den grad været med til at præge realiseringen af ønskerne om en markant satsning på det digitale område og har med stor kompetence, kontant handling og engagement bidraget til den markante position, vi nu har opnået, lige som hun har haft til opgave at repræsentere Berlingske Media i flere bestyrelser. Jeg er sikker på, at hun nok fortsat vil være at finde blandt de digitale ildsjæle i branchen omend nu i en ny funktion”.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk