Med udnævnelsen af 36-årige Jakob Christiansen som ny salgsdirektør pr. 1. januar 2012 vil Bladkompagniet styrke sit fokus på nye forretningsområder, heriblandt at etablere sig "som en seriøs konkurrent til Post Danmark", lyder det i en meddelelse fra Bladkompagniet.
Jakob Christiansen blev i juni 2010 ansat som salgschef hos Bladkompagniet efter et lignende job hos Bring Citymail, der indstillede sin postdistribution i januar 2010.
Ud over at distribuere adresserede magasiner, vil Bladkompagniet nu tilbyde andre produkter, såsom direct mail-kampagner, som danske virksomheder kan distribuere sammen med morgenaviserne, skriver Bladkompagniet.