Ny nyttig håndbog for retsreportere

Oprettelsesdato 20. januar 2012

DJ udgiver bog, som klæder pressen på i kampen for offentlighed i retsplejen

Dansk Journalistforbund udgiver i denne uge en nyttig lille lommebog: Håndbog for retsreportere.
DJ udgiver bogen sammen med Politi- og retsreporternes forening, hvis formand er Thomas Kristensen. Han har skrevet håndbogen sammen med DJ's juridiske konsulent Christian Dølpher.

"Den offentlighed, der automatisk burde være i retsplejen, er der kun, hvis journalisterne kæmper for den. Når vi er til stede i retssalen, skal vi have gode kort på hånden, når der bliver forlangt dørlukning og navneforbud. Vi kan ikke automatisk regne med, at dommerne varetager vores interesser", siger Thomas Kristensen, der til daglig også fungerer som retsreporter på Ritzau, til Journalisten.dk.

Ifølge ham vil erfarne retsreportere nok ikke finde så meget nyt i håndbogen. Men journalister, der er nye i  en retssal, vil få et helt våbenarsenal, så de kan gå op imod forsvarer og anklager.

'Håndbog for retsreportere' er på 40 sider og sendes ud til medlemmerne af Politi- og Retsreporternes Forening, en række medier og uddannelsessteder.

Bogen kan også findes her: http://journalistforbundet.dk/retsreporter

Tilbage til nyhedsbrev


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk