MetroXpress og 24timer deler Danmark op

Oprettelsesdato 18. september 2009

Fremover skal gratisavisen 24timer især profileres som en avis til VestDanmark, mens MetroXpress får sin primære base i øst. Det sker fordi MetroXpress A/S vil forhindre den dobbeltdækning, der er mellem de to aviser, skriver Mediawatch.

I stedet for at fordele oplaget ligeligt som nu mellem vest og øst, skal en større del af 24 timers oplag på 170.000 udkomme i vest, mens hovedparten af MetroXpress’s 230.000 vil udkomme i øst.

Samtidig sænkes annoncepriserne.

”Det er primært for at sikre flere annoncører til 24timer. MetroXpress klarer sig okay og har gjort det hele tiden, mens 24timer trods overskud i maj har det sværere. Men det her er absolut et skridt væk fra lukning. Vi tror på, at det nu kan betale sig at tænke offensivt og forventer, at vi er på den rigtige vej ud af finanskrisen,” forklarer adm. direktør Søren Riis fra MetroXpress til Mediawatch.

Tilbage til nyhedsbrev



Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk