Mediedirektør: DR2-satiren lukker ikke

Oprettelsesdato 26. marts 2010

Programstrategien for DR fremlægges for bestyrelsen i løbet af fredagen

Flere medier skriver, at DR2 planlægger at droppe satiren. Men det er ikke tilfældet, forsikrer DR’s mediedirektør Mikael Kamber.

"Satiren på DR2 lukker ikke. Der er i DR’s programstrategi for det kommende år lagt op til, at der skal spares nogle penge på DR2 - og det berører satiren. Det betyder dog langt fra, at satiren helt forsvinder. Men næste år bliver det efter alt at dømme på et lidt lavere blus end tidligere”, siger Mikael Kamber.

Præcis hvor meget satire, DR vil sende i 2011, er ikke afgjort. Programstrategien er fortsat under behandling internt i DR, og det er derfor endnu for tidligt at sige noget definitivt om omfanget af programmerne.

"Vi er inde i en proces, hvor der stadig er mange uafklarede spørgsmål. Så det er alt for tidligt at sige noget præcist. Men selvfølgelig lukker vi ikke satiren. Den er en del af DR2's identitet og vil også være at finde på kanalen fremover", forsikrer Kamber.

Ifølge journalisten.dk bliver programstrategien fremlagt for bestyrelsen fredag, og et andet truet hjørne hos DR kan være udlandsdækningen på DR2 Udland, der efter kort levetid kan være på vej ud.

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk