LEDER: At udvikle uden at skade
Kulturminister Per Stig Møller meddelte tirsdag, at mediestøttens fremtid skal drøftes i et udvalg, hvor de involverede medier kommer til at indtage hovedparten af pladserne. De bliver suppleret med medieforskeren Ida Willig og en af hendes nordiske kolleger. Som formand har ministeren udpeget Henning Dyremose.
I de forløbne dage har internettets Duracell-kaniner slået vældigt på tromme for, at de digitale mediers fremtid nu er utroligt mørk, fordi ministeren giver tid til, at der bliver gjort et grundigt stykke arbejde for at tilrettelægge en ny mediestøttesituation med omtanke. Det plejer ellers være sådan, at man brokker sig over, at andre tager beslutninger hen over hovedet på en. Nu er alle – herunder de digitale – parter blev involveret, og så var det måske tid at holde samme legemsdel koldt.
Det er utroligt svært at forestille sig, at de digitale mediers fremtid og udvikling skulle være truet af, at der ikke etableres støtteordninger i morgen, men først i overmorgen. Desuden handler det sådan set slet ikke om, hvorvidt den ene platform er smartere end den anden, men om indhold og levedygtig finansiering. Uanset den pirrende lykkefølelse ved – løsrevet fra alt – at forestille sig det digitale shangri-la og uanset, at vi alle gerne vil derhen, hvor digitale medier giver penge, er det afgørende, at der værnes om den produktion af seriøst indhold, som faktisk finder sted og dagligt kommer befolkningen til gode. Og uanset gode viljer og højtflyvende længsler er det de næsten 2.000 journalister i dagspressen, som sammen med de store tv- og radioudbydere og deres fælles nyhedsbureau producerer 90 % af nyhedsdækningen.
Den øvelse, mediestøtteudvalget skal gennemføre, er at søge at bevare den styrke, som der er i denne journalistiske præstation, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle denne og andres indsats på det fremtidige mediemarked.
Hvis man lukker øjnene, har man som bekendt svært ved at finde vej. Derfor er det vigtigt, at hele udvalget har blik for en uafviselig kendsgerning: Den økonomi, der i øjeblikket betaler den store journalistiske indsats uden for public service medierne, er knyttet til det trykte medie. Alle involverede begræder, at det ikke har ændret sig markant, men det er et faktum. Med mindre der sker en uforudset revolution inden udvalget skal være færdigt 1. oktober næste år, vil forholdet ikke være anderledes til den tid.
Den løsning, der skal findes, går i nationens og befolkningens interesse derfor ud på at udvikle uden at skade. Hvis det kan være overskriften, kan det sagkyndige udvalg vise sig at være en rigtigt god idé.