LEDER: Tusmørke over den europæiske pressefrihed
For 10-15 år siden var pressefrihed et begreb, som vi ikke behøvede diskutere i Danmark. Det var noget, staten og danske NGO’er arbejdede for i tredjeverdenslandene. Herhjemme var der sjældent grund til at beskæftige sig med det. Og da vi bad om en offentlighedskommission, fik vi den.
Men de glade dage, hvor vi mente, at murens fald og ordentlig politisk adfærd i Vesten havde fjernet alle reelle bekymringer for pressefriheden i Europa, er forlængst forbi. Langsomt bevæger en kombination af ond vilje, ligegyldighed og politisk korrekthed sig ind og bliver medspiller i udviklingen af pressens vilkår i Europa og Danmark.
I Italien og Frankrig har Berlusconi og Sarkozy en adfærd, som betyder, at de to lande nu må betragtes som tvivlsomme pressefrihedsnationer.
I Tjekkiet har den såkaldte ”Muzzle law” betydet omfattende forholdsregler mod offentliggørelse af navne i kriminalsager.
Østrigske medier bliver slæbt i retten i Tyskland for afsløringer af tilsyneladende kriminelle forhold i bankselskabet Hypo Alpe-Adria.
I Ungarn mangler man kun præsidentens underskrift på et medielovkompleks, som i en række henseender ikke er den vestlige verden værdigt.
I England lader domstolene sig gladelig misbruge til latterlige injuriesager, der anlægges af folk eller firmaer, som har følt sig stødt på manchetterne af internetartikler eller bøger, og som – selvom sagen ikke har en smule med England at gøre – i London har et sted, hvor de kan ramme modparten på pengepungen med en eksorbitant kostbar retssag og eventuelt en dom.
Herhjemme benytter Justitsministeriet den forestående ændring af offentlighedsloven til at stramme på forvaltningslovens paragraffer om indsigt.
Og over det hele tæller modforholdsregler mod terror en række regler, der går ud over redaktionernes frihed.
Der er mange andre eksempler. En del skyldes som sagt ond vilje eller en sørgelig, vattet drift imod politisk korrekthed. Rigtigt meget skyldes, at den kolde krig og dens årsager med forbløffende hast er blevet glemt af moderne politikere.
Det europæiske samfund skal til at tænke sig om. Det er godt, men ikke tilstrækkeligt at gå op imod Kinas pression, senest i forbindelse med uddelingen af Nobels fredspris i Norge. Der skal mere til. En aktiv indsats på den europæiske hjemmefront er inderligt nødvendig. Og for alle landene, også Danmark, begynder indsatsen i hjemlandet med at have under huden, at alle skridt imod pressefriheden er potentielle trusler mod demokratiets overlevelse.