LEDER: Ro på i lovgivningen
I de seneste uger har medierne fortalt om uforsigtige lystfiskere og andre, der har ladet deres fritids- eller arbejdsknive ligge i bilen og derfor er blevet sat fast af politibetjente, der kompromisløst må følge loven i deres arbejde.
Den uretfærdighed, som de fleste mennesker synes er overgået de unge mennesker, har fået eftertænksomheden til at brede sig på Christiansborg.
Det er godt. Knivlovgivningen er som den meste lovgivning gennemført i bedste mening; men effekten har været en anden end tilsigtet, når tilsyneladende ordentlige mennesker med sunde interesser bliver taget på det forkerte ben. Om loven i øvrigt har haft den nødvendige virkning i nattelivet, står vist ikke helt klart. Under alle omstændigheder kan man nu forvente, at loven bliver gennemgået og et bedre regelsæt vedtaget.
Måske kan man tillade sig at knytte den forhåbning til processen, at den giver stødet til, at anden lovgivning, hvor lovgiverne på en alvorlig baggrund har skullet demonstrere hastig beslutsomhed, bliver overvejet igen.
Et uheldigt eksempel på lovgivning, hvor et naturligt ønske om at udvise fasthed netop har ført et skridt for langt, er i antiterrorlovgivningen. Trods bred appel om det modsatte, blev det besluttet ikke at forsyne lovgivningen med en solnedgangsklausul. Den ville ellers have betydet, at Folketinget uden at lide prestigetab stille og roligt kunne have gået paragrafferne efter i sømmene, når trusselsbilledet så ud til at være mindre alvorligt. Det havde ikke på nogen måde svækket adgangen til at fortsætte med uændrede regler, men havde været et positivt vidnesbyrd om, at man holdt hovedet iskoldt og i øvrigt havde en klædelig optimistisk forhåbning til fremtiden, selv når det brændte.
I relation til antiterrorlovgivningen vedtog ministerkonferencen i Europarådsregi i Reykjavik i maj en resolution, hvor medlemslandene forpligter sig til regelmæssigt at gennemgå antiterrorlovgivning for skadelig virkning på ytrings- og informationsfriheden. Så her er der så en ny anledning til at se på de vedtagne regler.
Det vil være en stærk demokratisk tilfredsstillelse, hvis knivsagen også på andre områder kan føre til større ro og omtanke i lovgivningsprocessen.
