LEDER: På vej til en bedre offentlighedslov
Af Ebbe Dal, adm.dir. for Danske Dagblades Forening
Med publiceringen af Offentlighedskommissionens betænkning er en betydelig modernisering og ændring af offenlighedsloven rykket inden for rækkevidde. I de kommende måneder vil betænkning og lovudkast komme i høring, og regeringens hensigt er, at et lovforslag skal indgå i lovkataloget for Folketingets samling 2010-11.
I forbindelse med publiceringen af lovudkastet har interessen på traditionel journalistisk vis samlet sig om problemområderne. Og sådan nogle er der, frem for alt spørgsmålet om lukning for indsigt i papirer, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning og tilsvarende politisk proces. På dette område har medierne og de folkelige repræsentanter afgivet dissens, og det samme er sket på to andre områder, nemlig udvidelsen af lukningen for kalenderindsigt fra ministerkalendere til embedsværket og spørgsmålet om, hvorvidt der skal være ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger.
Nu er problemområderne så også gentaget her. Men læg mærke til, at man - efter at have vendt hver en sten under otte års arbejde på et halvt hundrede 3½-times kommissionsmøder og omtrent en snes 3-timers arbejdsgruppemøder - er kommet til et resultat, hvor der er 26 numre på listen over fremskridt for aktindsigten og kun 5 på negativlisten.
Blandt de store, positive nyheder er
væsentlige udvidelser af lovens anvendelsesområde med f.eks. KL. Danske Regioner, selskaber, der træffer beslutninger på det offentliges vegne, offentligt ejede selskaber mv.
ophævelse af kravet om, at man nøje skal definere det dokument, man vil have fat i til fordel for en bredere definition, hvor man blot behøver at angive et tema
ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger fra det offentliges databaser
forskellige udvidelser vedr. merooffentlighed
pligt til at foretage journalisering hos alle myndigheder
og meget mere. Og er man utilfreds med sendrægtighed i sagsbehandling, eller nægtes man dokumenter, man synes, man har krav på, er der skabt en ny klageordning.
Under den fremtidige behandling af lovudkastet og på dets vej gennem høringer og folketingsdiskussioner er det vigtigt, at det stilles skarpt på de uhensigtsmæssige ting. Men det er endnu mere betydningsfuldt at holde fokus på den lange række af nye muligheder, som skal støttes igennem over for de, der bestemmer. Der er tale om en historisk mulighed for at komme videre, som ikke skal gå til i utilfredshed med nogle få, om end væsentlige tilbageskridt.
