Den ellers så driftsikre Oluf Jørgensen, der som Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles skattede presseretsekspert er rådgiver for mange, mange journalister i deres løbende arbejde, har i en artikel i tidsskriftet Retten Rundt overraskende fremsat det synspunkt, at nedlæggelse af navneforbud i retssager skal være reglen, medens ophævelse af det skal ske ved en konkret undtagelse, akkurat modsat af, hvordan det er i dag.
Oluf Jørgensen peger på, at der med de digitale medier er opstået mulighed for, at et navn på en sigtet kommer ud, endnu før en domstol har kunnet tage stilling til et eventuelt navneforbud. Dette er sket et par gange i vinter. Dels slap Rigmor Zobels navn ud, inden navneforbuddet gjorde det nødvendigt at dølge hendes identitet under betegnelsen ’jetsetdronningen’; dels blev en uskyldig sigtets navn offentliggjort i Mariasagen fra Herning.
De to sager har fået bl.a. de konservatives retsordfører Tom Behnke, der har en fortid i politiet, til at fremsætte krav om en lovændring i retning af den, Oluf Jørgensen senere har promoveret.
Det er korrekt, at de digitale medier har øget hastigheden i nyhedsformidlingen. Men det ændrer ikke ved, at der må en domstol til for at afveje hensynet til den sigtede over for offentlighedens interesse – eller med andre ord for at beslutte en afvigelse fra grundlovens hovedprincip om offentlighed i retsplejen. Dette kan ske under efterforskningen, allerede før sagen kommer i retten. Hvis der er et problem, kan det derfor løses ved, at de pågældende sigtedes advokater vågner op og får spørgsmålet på bordet med det samme.
Som i så mange spørgsmål, der kommer til politisk drøftelse provokeret af øjebliksstemninger, findes det nødvendige redskab til at løse problemet allerede i lovgivningen. Den er jo netop blevet til under besindig vurdering af, hvordan situationer kan udvikle sig.