LEDER: To afgørende spørgsmål: Format og betaling
Af Ebbe Dal, adm.dir. for Danske Dagblades Forening
Man skal være it-forblændet eller gammel nok til at huske de første, centnertunge pc’ere i sort/hvid for at synes, at den pc’er (og Mac), der har stået foran os de sidste 12-15 år er andet end et monstrum.
Tanken om, at man – med mindre man er teenager – helst skal sidde ved et bord for at få sine informationer og til stadighed er adskilt fra fysisk kontakt med selve læse- og oplevelsesmediet af et tastatur er i virkeligheden håbløs! Om nogle år vil vi måske stadig have pc’en som arbejdsredskab, men vi vil se tilbage på den som læseredskab på samme måde som skruedampskibskaptajner i 1870’erne kunne mindes det hype, der 30 år før havde været om noget så upraktisk som hjulskibene med deres kæmpemæssige sideværts hjulkasser, der forhindrede enhver form for fornuftigt ophold ved et almindeligt kajanlæg og effektiv lastning og losning.
Ikke mange er i tvivl om, at fremtidens medie-medie hedder ’e-reader’. Men det tog tyve år, før 80’ernes drøm om ’The Tablet’ blev realiseret og efter mangeartede tilløb med et brag kom på alles læber, da Amazon.com sidste år lancerede deres Kindle.
Nu er diskussionen i gang, og den har to elementer: Format og betaling.
For det første: Hvad skal være fremtidens e-reader-standard. Trangen til at komme i gang med at producere til e-readeren er stor, men risikoen for at satse forkert og ende med at have udviklet til en ’betamax’ eller ’umatic’, medens konkurrenterne fløjter forbi på en vindende ’VHS’-standard er overhængende. Med mindre det viser sig, at medie- og bogbranchen – og det skal jo helst være på globalt plan – ser en fordel i at finde fodslag om en fælles løsning.
I øjeblikket lovprises Kindle, selvom den i realiteten kun kan matche en almindelig billedløs side i en roman eller en lærebog. Hertil kommer, at Amazons krav om, at aviser, der vil på Kindle, skal lægge 70 procent af omsætningen ved kasse 1 i bedste fald kan kaldes en uartighed.
Men der er andre muligheder på – eller på vej til – markedet, og dagbladene må naturligvis håbe på, at der kommer et ordentligt bud på, hvordan den nye teknologi kan matche papiravisens fysiske fleksibilitet.
For det er ikke nok at få søgbarhed, opdatering, levende billeder osv.; man skal også opnå det fysiske velvære, som det giver at være i lag med avisen. Og det er der ingen af de eksisterende hårde plasticgenstande, der magter. Der er imidlertid mange produkter på vej, men ikke desto mindre kan medierne godt havne i den situation, at det at vente på det ideelle samtidig skaber risiko for at komme for sent til toget.
For det andet: Overgangen til det nye medie må og skal udnyttes til at få skabt ordentlig betaling for indhold. Introduktionen af e-readeren er en enestående chance for at få rettet op på den fejl, som det i bagklogskabens ulideligt klare lys var at skabe det gratis nyhedstilbud på nettet.
Derfor står medierne med introduktionen af e-readeren som så ofte før med både store udfordringer og store muligheder. Men denne gang ligner situationen et egentligt tidehverv. Lad os håbe på klarsyn og realisme, når kagen skal skæres.
