Foreningen Digitale Publicister er stiftet

Oprettelsesdato 21. oktober 2009

På en stiftende generalforsamling i Pressens Hus torsdag blev syv medlemmer valgt ind i bestyrelsen for den nye forening ”Digitale Publicister”.

Generalforsamlingen blev stiftet med deltagelse af repræsentanter fra såvel større landsdækkende som lokale/regionale digitale medier, og bestyrelsen består nu af følgende: adm. dir. Anders Lassen, Infomedia; dir. for digitale medier Klaus Nyengaard, JP/Politikens Hus; chef for digitale medier Richard Wraae, Fynske Medier; multimediechef Henrik Rewes, Nordjyske Medier; adm. dir. Morten Hesseldahl, Dagbladet Information; udviklingsdirektør Mette Bove-Nielsen, Det Berlingske Officin; samt kommerciel direktør Ulrik Schack, Ritzaus Bureau.

Sekretariatet forestås af Holger Rosendal, der tillige er chefjurist i Danske Dagblades Forening (DDF).

Ifølge vedtægterne har foreningen til formål at samle alle danske internetsites og andre interaktive medier med et journalistisk, redaktionelt indhold, og derfor er foreningen åben for alle digitale publicistiske medier.

”For blandt andet at fastholde den åbenhed, foreningen ønsker over for medier, der ikke er forankret i de gamle dagblade, vil det være de enkelte sites og ikke mediehusene, der er medlemmer i foreningen”, forklarede adm. dir. Ebbe Dal fra DDF efterfølgende.

På den måde er fx Nordjyske Medier ikke bare ét medlem, men rummer op mod 25 medlemskaber, fordi hver lokalavis har sit site. Og selv om det ifølge vedtægterne vil være bestyrelsen, der godkender nye medlemmer, skal der ”særlige årsager til, hvis et site ikke skal kunne optages som medlem, så længe det lever op til kravene om det publicistiske indhold”, understregede Ebbe Dal.

Det betyder blandt andet, at sitet skal have baggrund i en journalistisk virksomhed med løbende udgivelser. Anmodning om indmeldelse i foreningen kan rettes til foreningens sekretariat i Pressens Hus.

Tilbage til nyhedsbrev


Læs mere om


Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk