Amerikanske New York Times, der har vundet Pulitzer-prisen 95 gange, har i årevis været verdens mest læste avis på nettet. Men nu er den overhalet af den britiske tabloidavis Daily Mails nyhedssite, der navnlig vokser i USA, skriver journalisten.dk.
Ifølge en opgørelse fra ComScore, som har sammenlignet læsertal for december 2011, rundede Daily Mail i december 45,4 millioner læsere, mens New York Times havde 44,8 millioner læsere.
Ifølge journalisten.dk har Daily Mail haft støt stigende læsertal i USA, og ledelsen tilskriver netop succesen på det amerikanske marked en del af æren for det imponerende læsertal. Den britiske tabloid har 20 medarbejdere i New York og ni i Los Angeles.