Christian Jensen stopper i slutningen af denne uge efter 11 år på Berlingske Tidende for at blive ny chefredaktør på Dagbladet Information.
”Jeg er stolt over at blive en del af Informations smukke historie. Jeg har altid haft en stor beundring og respekt for Informations princip om uafhængighed og ideologisk uforudsigelighed”, siger Christian Jensen i en pressemeddelelse.
På Information vil han sammen med den nyansatte direktør, Mette Davidsen-Nielsen, udgøre dagbladets øverste ledelse. En opgave, han ser meget frem til:
”Jeg vil lige lære huset at kende indefra, før jeg kommer med de store programerklæringer. Men Information skal kendes på at fremme journalistisk talent og stå for den grundige, undersøgende og debatterende journalistik, som kvalificerer læserne - hvad enten det handler om det politiske liv, kulturlivet eller internationale anliggender”, siger Christian Jensen til Information.
Han tiltræder sin nye stilling i oktober.
Læs mere på: http://www.information.dk/243435