De politiske aktører brugte mange penge under den netop afsluttede valgkamp på annoncer i landets dagblade.
En ny opgørelse, som Børsen har lavet i samarbejde med gratisavisen MetroXpress, viser, at det er B.T., der står tilbage som vinder som det mest populære dagblad blandt de politiske partier målt på annoncemillimeter, skriver Børsen.
MetroXpress havde derimod flest annoncer, hvis man tæller fagforeningernes med. Færrest annoncer havde i begge tilfælde Kristeligt Dagblad, viser undersøgelsen.