Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) søger arbejdsmiljøkonsulent, gerne med nogen erfaring.
DMA er arbejdsgiverforening for dagblade, lokale ugeaviser og tilknyttede trykkeri- og distributionsvirksomheder samt andre medievirksomheder. DMA har sammen med Danske Dagblades Forening, der som brancheorganisation varetager dagbladenes politiske interesser, et sekretariat med ca. 35 medarbejdere, der har til huse i en charmerende kontorejendom beliggende centralt i København. DMA er den 6. største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening.
Stillingen
Den nye medarbejder indgår i arbejdsmiljøafdelingen og opgaverne er bl.a.
- At yde rådgivning til medlemmerne om arbejdsmiljø, til dels miljø
- At repræsentere medlemmernes interesser i diverse råd og udvalg, herunder Grafisk BAR
- At formidle arbejdsmiljøinformationer til medlemmerne
- At indgå i projekt- og udviklingsarbejde om temaer indenfor såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø.
Personen
Vi søger en medarbejder, der kompetent og engageret kan løse opgaver inden for ovennævnte arbejdsområder.
- Du har en akademisk uddannelse men både dine erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger er væsentlige.
- Du skal være god til at kommunikere, mundtligt såvel som skriftligt
- Du er igangsættende, arbejder vedholdende og med overblik.
- Du skal have gode samarbejdsevner, være ressourceorienteret med blik for muligheder, være idé- og initiativrig samt medlemsorienteret.
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde tværfagligt i en politisk organisation.
Ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter individuel aftale på konkurrencedygtigt niveau. Vi har pensionsordning, feriefridagsordning, sundhedsordning m.v. som faste elementer i ansættelsesvilkårene. Vi kan tilbyde job i en velfungerende organisation i tilknytning til en dynamisk og omskiftelig branche med et godt og tæt netværk med medlemsvirksomhederne.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på tlf.33 97 40 00 til arbejdsmiljøchef, cand.scient.adm. Michael Andersen eller direktør cand.jur. Henrik Marstrand Dahl.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning indsendes til DMA senest mandag den 7. april 2008 med email til mba@mediearbejdsgiverne.dk. Angiv venligst: »Ansøgning – arbejdsmiljøkonsulent« i emnefeltet. Eller med post til: Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Skindergade 7, 1159 København K, Att. Michael Andersen.
Tiltrædelsesdato: Snarest muligt.