Nyhedsbrevet Dansk Presse nr. 16-2005

Oprettelsesdato 21. april 2005

>>> AVIS-VERDENEN
=====================================================

FINANCIAL TIMES ER PRESSET
Financial Times lancere, om få dage en ny gratisavis, som skal udkomme om eftermiddagen, Gartisavisen er en slankere udgave af den traditionelle avis, og vil blive tilgængelig i finanscentre, lufthavne og hoteller. Målet er at få flere læsere til hovedavis og netavis skriver Business Week online.
Finacial Times har haft en dårlig indtjening de to sidste år blandt andet på grund af svigtende annoncesalg. Indtægtstabet har betydet store nedskæringer.
Avisen ejes af den brittiske udgiver PLC Pearson, og i Londons Medieverden forlyder det, at andre aktionærer vil presse ham til enten at præstere bedre resultater eller at sælge. Forlydendet bliver dog på det stærkeste afvist fra Pearson kontor.

LIDT FÆRRE AMERIKANERE LÆSER AVIS
Otte ud af ti amerikanere læser en avis i løbet af ugen, og mere end halvdelen læser en avis hver dag.
Det fremgår af en frisk undersøgelse gennemført at udgiverorganisationen The Newspaper Association of America (NAA). Undersøgelsen blev gennemført i sidste halvår af 2004.
77,3 pct. af alle amerikanere læser avis mindst en gang om ugen, mens 52,3 pct. læser avis daglig. Men tallene er faldende. I første halvår af 2004 var de tilsvarende procenter 78,6 og 53, 4.
Læsnigen af søndagsaviser er også dalet lidt. 60,5 pct. læste avis på ugens sidste dag, mens tallet halvåret før var 62 pct.
Undersøgelsen er gennemført blandt 115 mio. avislæsere.
www.dagensmedier.no

FREMGANG FOR INTERNATIONAL AVIS
The International Herald Tribune har øget sit oplag med 3,2 pct. i 2004 sammenlignet med året før, og er nu oppe på et oplag på 240 918 oplyser koncernen i en pressemeddelelse.
Avisen, som har hovedkontor i Paris, har øget oplaget i de største europæiske byer samt i Hongkong og Singapore, hvor The International Herald Tribune ligger i tæt konkurrence med både Asia Wall Street Journal og Financial Times.
Fremgangen er et resultat af en kraftig redaktionel oprustning, som har resultateret i øget sidetal, flere farvesider, mere featurestof og flere højt profilerede korrespondenter. En anden faktor, der har styrket salget, er, at antallet af tryksteder er øget.

FLERE FORANDRINGER AF THE INDEPENDENT
18 måneder efter at britiske The Independent gik tabloidvejen, er avisen allerede blevet redesignet.
Den største ændring er, at man nærmest har droppet sektionering.
Fra i mere end 20 år at have været en avis med flere sektionen, er der nu kun en tilbage. The Indepedent har dog valgt at blive ved med at give plads til daglige temaindstik om f.eks. biler eller medier.
Relanceringen er ikke foretaget af nød. Siden overgangen til det lille format er oplaget øget markant, og alene i løbet af de sidste seks måneder er det steget med 5,7 pct.
Relanceringen, der også byder på et nyt sidedesign, har krævet assistance fra Antoni Cases, en af de mange dygtige spanske avisdesignere.

LOKALAVISER BØR SATSE PÅ BLOGGERE
Webmediet har ikke ligefrem været en guldgrube for de danske lokalaviser, og en del af dem har derfor prioriteret det meget lavt, men måske skulle de overveje en ny strategi.
Webekspert Vin Crosbie hævder i alt fald, at amerikanske lokalaviser har haft succes med at lægge bloggere skrevet af folk i lokalområdet på deres hjemmeside.
På hans websted ClinkZ skriver Crosbie ifølge dagensmedier.no, at erfaringen viser, at små avisers websteder på den måde kan øge deres besøgstal væsentligt. Flere besøgende plejer at resultere i øgede annonceindtægter.
Der nævnes eksempler på lokalaviser, der har fordoblet besøgstallet, og da det økonomisk set er billigt at give lokale borgere adgang til at lægge links til deres blog på avisens websted, er måske værd at prøve, da bloggerne også skaber bedre kontakt mellem avis og læser.


>>> MARKED OG ØKONOMI
=====================================================

TESTER RADIOLYTNING ELEKTRONISK
Gallup og en række radiostationer er gået i gang med et tre måneders forsøg i hovedstadsområdet, hvor en gruppe personer er blevet udstyret med et såkaldt Portabel People Meter.
Resultaterne skal i august danne baggrund for en beslutning om at indføre elektronisk måling af radiovaner, som det kendes fra TV.
Ideen er, at frem for at udvalgte lyttere fører dagbog over deres radiolytning, giver man dem en PPM (Portable People Meter), som registrerer radiolytningen. En PPM er mindre end en mobiltelefon og kan bæres i en lomme. Den lille enhed registrer al slags lytning, også de radiostationer man ikke kender navnet på. Erfaringer fra udlandet viser, at lytterne forbruger langt flere forskellige radiostationer, end de tror.
Ifølge DR kan målemetoden indføres i 2007, hvis radiobranchen altså kan opnå enighed om priser og betingelser.
- Vi ser frem til at høre om resultaterne, og håber, at branchen beslutter sig for denne forbedring af sine data, hvilket uden tvivl vil bidrage til radios fremdrift som reklamemedie. På annoncørernes vegne er vi positive overfor data, der viser os, hvad forbrugere rent faktisk lytter til - frem for hvad de siger, de lytter til, siger Flemming Jensen, Broadcast Director.

VALGET GAV MANGE ANNONCEKRONER
Der er fortsat stor aktivitet blandt annoncørerne i dagbladene og på TV, viser nyeste opgørelse fra TNS Media Intelligence/Gallup.
På TV er der i 1. kvartal 2005 en fremgang i antal spotsekunder på seks procent i forhold til 1. kvartal 2004. Fremgangen i annoncemængden målt i antal mm. i i dagbladene 1. kvartal er mere markant, hvor der her er tale om en stigning på hele 20 procent .
En del af forklaringen på den store stigning i annoncemængden i dagbladene er, at de politiske partier og fagforbundene annoncerede massivt fra folketingsvalgets udskrivelse den 18. januar op til valget den 8. februar, hvor blot fire store annoncører, nemlig Venstre, Socialdemokratiet, 3F Fagligt Forbund og Det konservative Folkeparti står for syv procent af den samlede annoncevolumen i dagblade i 1. kvartal 2005 og hele 20 procent i perioden 18. januar til 8. februar 2005.
En anden forklaring på den øgede annoncemængde er, at 2005 annoncemæssigt generelt er kommet godt fra start, hvilket giver en stigning i hele annoncemarkedet.
Ses på den samlede annoncevolumen for 1. kvartal 2005 på tværs af alle mediegrupper, er der en generel stigning på 13 procent i forhold til 1. kvartal 2004 , som dækker over en tilbagegang for biografmediet og en stor fremgang for den husstandsomdelte Søndagsavisen på 50 procent og for dagbladenes søndagsudgaver på 33 procent . I de øvrige mediegrupper er der en mere moderat fremgang, der dog vidner om et samlet opsving på annoncemarkedet.


>>> MEDIEJURA
=====================================================

JOURNALISTER TILTALES I VALGSAG
Statsadvokaten har rejst tiltale mod to af DRs medarbejdere for overtrædelse af straffelovens paragraf om uberettiget at skaffe sig adgang til at deltage i et valg.
Statsadvokaten for Sjælland og Øerne mener, at to DR-journalister brød loven ved valget til EU-parlamentet juni 2004 og har besluttet, at de to journalister skal tiltales med påstand om fængselsstraf.
Sagens baggrund er, at to journalister på DR Bornholm den 10. juni satte sig for at vise, at sikkerheden ved afstemningen til EU-parlamentet var ringe. Journalisterne ville vise, hvor let det var at brevstemme i en andens navn uden at blive kontrolleret af myndighederne.
Politiet rejste efterfølgende sigtelse mod i alt syv DR-medarbejdere i sagen. Nu har statsadvokaten besluttet at tiltale to, men undlade at rejse tiltale mod de fem medarbejdere, som var sigtet for medvirken i sagen. DR har sørget for advokatbistand til de to medarbejdere, oplyser DR.


>>> MEDIEPOLITIK
=====================================================

STOP ANGREBET PÅ YTRINGSFRIHEDEN
Dansk Journalistforbund har holdt delegeretmøde. Det har givet de journalistiske tillidsfolk anledning til at udtale sig mod reduktionen af portostøtten, som de mener er en svækkelse af ytringsfriheden.
Der er tale om ’uanstændigt angreb på mediernes mangfoldighed, et angreb som krænker ånden i Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed.’
I udtalelsen står der videre:
’Med regeringens beslutning om at fjerne portostøtten fra yderligere en række blade er dansk mediepolitik endnu engang blevet styret af Trafikministeriet og af konkurrencepolitiske hensyn, mens mediepolitiske hensyn har måttet vige.’
I fjor kostede det fag- og organisationsblade 300 millioner kroner og 500 arbejdspladser, at portostøtten blev fjernet. Resultatet blev blandt andet, at en lang række mindre blade måtte lukke, så mangfoldigheden i det danske medieudbud har lidt et tab. Alt sammen, fordi regeringen søger at imødekomme EU’s krav til konkurrencehensynet ved at fjerne tilskud.
Den nye besparelse i portostøtten på 18 millioner kroner vil ramme blade som Weekendavisen, Computerworld og Berlingskes Nyhedsmagasin, udgivelser, som alle bidrager til pluralismen. Besparelsen er derfor med til at udhule demokratiet, samtidig med at medierne drænes for yderligere 30 millioner kroner, da distributionsomkostningerne samtidig stiger væsentligt.’

WEEKENDAVISEN ER OG BLIVER EN AVIS
At Weekendavisen ikke er en avis, er ikke gået op for skatteminister Kristian Jensen, selvom han er medlem af den selvsamme regering som trafikminister Flemming Hansen.
Flemming Hansen har fravalgt den klassiske definition af, hvad der er en avis - nemlig en publikation med aktuelt alment nyhedsstof, men den klassiske definition på en avis gælder fortsat i Skatteministeriet, som er ansvarlig for den særligt lave moms for aviser. Skatteministeriets Momsvejledning lægger blandt andet vægt på, om publikationen primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, henvender sig til en almen kreds af læsere og sælges i løssalg.
Skatteminister Kristian Jensen siger til Weekendavisen, at han ikke kan komme i tanke om et bedre bud på en definition af en avis end det, der fremgår af momsvejledningen, og at regeringen ikke har nogen planer om også at ændre på de gældende regler for den særlige avismoms.
- Set fra min stol er der ingen sammenhæng mellem reglerne for portostøtte og reglerne for avismoms, siger ministeren.

TIL FORSVAR FOR KONKURRENTEN
Hvis det står til regeringen, så bortfalder portostøtten på alle trykte medier, som ikke udkommer mindst fem gange ugentligt pr. 1. august 2005.
Det rammer blandt andet Weekendavisen, hvilket man i landets andet store bladhus finder ganske urimeligt. I den forløbne uge stod der i Politikens leder, at regeringen har valgt at knytte Weekendavisens skæbne ’til vilkårene for en række fag- og medlemsblade, månedsmagasiner og andre ikke-daglige publikationer. Alle skal stilles lige, siger Trafikministeriet i sin knastørre pressemeddelelse om emnet. Trafikminister Flemming Hansen glæder sig over, at der skabes en mere enkel og gennemsigtig ordning for tilskud til befordring af blade. Sådan taler en administrativ betonblander - og sådan burde en aktivt tænkende politiker ikke tale. Er de grundlæggende eksistensvilkår for Danmarks ældste - og endnu særdeles aktive - avis virkelig først og fremmest et teknisk-administrativt spørgsmål? Ja, det er det åbenbart for trafikministeren: ren teknik og tør administration. Og eftersom ingen andre i regeringen har ytret sig, heller ikke presseminister Anders Fogh Rasmussen, må man gå ud fra, at alle er enige: Dette er lige en sag for Trafikministeriet, og Trafikministeriet håndterer den glimrende. Sagen om Weekendavisen er blevet endnu et af mange små og store tegn på, hvor træt regeringen er. Alt for træt til at tænke eller debattere. Nu skal der bare administreres og blandes beton.’
www.politiken.dk


>>> NYT OM NAVNE
=====================================================

NYE KONSTITUEREDE CHEFREDAKTØRER
Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, der hører under selskabet Århus Stiftstidende K/S, fik onsdag begge konstitueret en ny chefredaktør som afløser for Erik Frodelund. Bestyrelsen har konstitueret Peter Vestergaard og Michael Kjærgård som ansvarshavende chefredaktører for henholdsvis Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, mens Karin Petersen konstitueres som adm. direktør.
Bestyrelsen oplyser, at den nu går i gang med at finde en efterfølger, der kan beklæde hvervet som både chefredaktør og direktør for de to aviser. Ud over de to dagblade udgiver Århus Stiftstidende K/S fem distriktsaviser.
Selskabet er 91,84 pct. ejet af Det Berlingske Officin. Til juni flytter Århus Stiftstidende ind i nye lokaler på Banegårdspladsen i Århus i håb om, at avisen dermed kan styrke sin position på det lokale marked, skriver Ritzau Bureau.


>>> RADIO OG TV
=====================================================

TV2 FÅR INGEN PENGE MEN MÅSKE NY MINISTER
Der bliver ikke tale om økonomiske håndsrækninger til TV 2 i de kommende år, mens stationen venter på at blive solgt.
Det slår kulturminister Brian Mikkelsen (K) fast over for Børsen.
Ministeren siger, at han betragter TV2 som en 'sund og velfungerende virksomhed'. Han har derfor ingen planer om at ændre på stationens public service-kontrakt.
TV 2s adm. direktør Peter Parbo siger, at stationen generelt er tilfreds med sine vilkår, men at han gerne så nogle af reglerne ændret - for eksempel omkring stationens forpligtelser over for dansk filmproduktion.
Det er p.t. en underskudsforretning, fordi ordningen tvinger TV 2 til at støtte en række smalle film, der ikke henter pengene hjem igen.
Men ministerens udsagn i forhold til TV2 er måske ikke så meget værd. Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal Brian Mikkelsen nemlig ikke længere håndtere sagen om salg af TV 2.
Ministerens beslutning om at udsætte salget af tv-stationen har fået Dansk Folkeparti til at kræve sagen lagt i hænderne på finansministeren i stedet.


DR MISTER SINE FREKVENSER
Som nævnt i Dansk Presses nyhedsbrev nr. 14 har partierne bag medieforliget besluttet, at der skal ske en replacering af FM-båndet. Det betyder, at DR mister alle sine frekvenser.
Hovedrengøringen i æteren vil ske næste år for at give plads til flere kommercielle radiokanaler på FM-båndet. De nye kanaler skal derefter udbydes ved auktion, og køberne kan efter planen begynde at sende i andet halvår af 2006.
www.berlingske.dk

SORTSEERE SKIFTER KULØR
Næsten 30.500 sortseere har meldt sig selv, efter DR Licens sendte brev ud til 165.000, der ikke betalte licens.
I hele marts havde eventuelle sortseere frit lejde, og det var hovedsageligt de unge, der benyttede sig af den mulighed, oplyser DR.
Næste fase bliver at sende licensinspektører rundt i landet, hvor de vil besøge de husstande, der ikke har reageret på brevet. Det vil først og fremmest ske i København, Odense, Aalborg og Århus.
Licensinspektørerne er ude hele året, men vil besøge ekstra mange den kommende tid.

ÆTERBÅREN MUSIK SÆLGER MEST
Den danske pladebranche har undersøgt sammenhængen mellem radiolytning og musikkøb. Konklusionen i den rapport, som branchen netop har publiceret om undersøgelsen er at der er, en sammenhæng mellem radiolytning og pladekøb. Enten ved at radiolytterne køber de plader, de har hørt i radioen, eller ved at de undlader at købe musik, de har hørt i radioen.
Konklusionen har fået DR´s radiodirektør Leif Lønsmann på banen:
- At radioen fremmer musiksalget, er en kendsgerning, som vi får demonstreret hver gang, der udgives en plade, og pladeselskabet trygler os om at spille den i radioen. Uden radioeksponering er det svært for nye bands at slå igennem, siger han til DR´s Presseafdeling.
Rapporten bekræfter endvidere, at radiolytternes interesse for musikken - og for at købe den, øges betydeligt af de oplysninger, der gives om musikken, der spilles i radioen.
www.dr.dk/presse
=====================================================



Danske Mediers ArbejdsgiverforeningSkindergade 71159 København KTelefon 3397 4000Fax 3314 2325E-mail: dma@mediearbejdsgiverne.dk